Kropsbehandlinger

Massage er godt til kropslige gener som:

Hovedpine
Anspændthed
Stress
Ondt i nakke og skuldre
Lænde og rygsmerter
Manglende ledbevægelighed
Træthed mm.

 

 

Jeg tilbyder:

  • Gotvedmassage inkl. triggerpunktsmassage
  • Fasciefrigørende (MFR) og afspændende massage
  • Individuel undervisning/vejledning i Kropsholdning, forebyggende træningsøvelser og kropsbevidsthed
  • Andre teknikker: MET (Muskel-energi-teknik), Oscillation mm.

Første gang:

Første behandling indledes med dialog omkring dit behandlingsbehov, dine gener og eventuelle dysfunktioner i kroppen.

Beskrivelse af Gotvedmassage:

Gotvedmassage er en dialogbaseret, opbyggende og afspændende massageform, som skaber opmærksomhed, styrke og energi i hele kroppen.

Åndedræt og passive stræk bruges aktivt for sammen med massagen at styrke og stimulere det dybe åndedræt, skabe gennemstrømning, løsne muskelspændinger og øge bevægeligheden i kroppen

Jeg tager udgangspunkt i kroppens anatomi/fysiologi, dit aktuelle spændingsmønster, eventuelle skader i din krop og din psykiske tilstand. Du lærer at lytte til kroppens signaler og sansninger og træner din opmærksomhed på dit åndedræt.

Du vil opleve større kropsbevidsthed og bedre sammenhæng mellem krop og psyke.

Jeg arbejder med energistrømme i kroppen.

Massage tilrettelagt ud fra dine ønsker og behov.

Jeg arbejder på briks og bruger mandelolie.

Den fysiologiske effekt

Når du får massage frigives hormonet oxytocin. Det nedsætter cortisol-indholdet i blodet. Du kommer i kontakt med det afspændende nervesystem, som er afstressende og bygger din krop op.

Beskrivelse af fasciefrigørelse MFR

Dette er en blid massageterapeutisk teknik som anvendes når fascierne/bindevævet i kroppen har mistet sin bevægelighed og smidighed fx. pga. ensidige arbejdsbevægelser, stress m.m. 

Fascievævet er det sammenhængende væv, som strukturerer hele kroppen, fra musklers og organers indre til skelet og hud. Samtidig fungerer fascierne som transportveje og som sanseorgan.

Er bindevævet blevet for stramt ernæres muskler og væv ikke optimalt. Det kan give smerte, ubehag og spænding. 

Denne teknik kan bruges til alle med ubalancer i vævet og anbefales til folk med Fibromyalgi, stress mm.

Kilde: Fascielære V. Gunna Højgaard 

Undervisning/vejledning:

I forlængelse af massagen er det muligt at få undervisning/vejledning i kropsholdning, arbejdsbevægelser, forebyggende træningsøvelser, grounding, åndedrætsøvelser og stresshåndtering.