Stresshåndteringsforløb

Stresshånteringsforløb med massage og samtaler med fokus på dine ressourcer

Første gang er gratis. Vi taler om din tilstand, dine udfordringer og ressourcer. Du kan vurdere, om der er god kemi, og om du vil fortsætte i et forløb.

Jeg arbejder med metakognitive redskaber.

 

Massagen:

Når kroppen er stresset vil åndedrætsbevægelsen flytte sig opad i brystkassen. Bestemte muskler vil spænde automatisk op. En ond cirkel er i gang. Kroppen tror, der er fare på færde, og spænder yderligere op.

I massagen vil jeg løsne de spændte muskler og guide dit åndedræt ned i kroppen igen.

Generelt er massage stressreducerende. Der frigives hormonet oxytocin. Det nedsætter cortisol-indholdet i blodet. Du kommer i kontakt med det afspændende nervesystem, som er afstressende og bygger din krop op.

Foruden forskellige afspændingsteknikker bruger jeg desuden nogle strøj med moderat tempo og tryk, som ligeledes er afstressende.

Samtalen:

Samtalen indledes med en lille meditation, hvor du kommer tilstede med dig selv.

Det vigtigste for mig i samtalen er nærværet og kontakten. Ofte er der ikke sammenhæng mellem de krav og de ressourcer, der er til rådighed. Dette vil samtalen tage udgangspunkt i. Det kan være, du skal støttes i  at udtrykke dine behov, sige til og fra og sætte grænser. Her vil jeg bruge jeg-støttende øvelser. Sammen finder vi værktøjer, som du kan bruge til at opnå større balance i krop og sind.

Efter hver samtale vil der være en opsamling i forhold til “det, som du tager med dig”, og som du kan bruge i din hverdag. Det kan være, at jeg anbefaler dig øvelser til næste gang, vi ses.

Du får større bevidsthed om din krops signaler og reaktioner i sammenhæng med dine tanker, følelsesmæssige reaktioner og handlinger. Det vil give dig en større klarhed i forhold til at handle ud fra det, som er rigtigt og forkert for dig.